Hos TomTom arbejder vi hårdt hver dag for at give dig den bedste navigationsoplevelse nogensinde. En stor del af dette arbejde består i løbende at forbedre kvaliteten af de kort, tjenester og den software, din navigationsenhed anvender.
Efter at have modtaget brugerfeedback og bemærket et meget begrænset antal brugere af TomTom/IFTTT, vil IFTTT-support blive nedlagt per 31. december 2021.
Hvordan vil dette påvirke dig?
TomTom GO Premium og TomTom GO Supreme enheder vil ikke længere understøtte IFTTT-tjenester, hvilket betyder, at applets som er forbundet til disse enheder ikke længere vil virke. Udover det vil enhederne forsætte med at virke som før, og ingen anden funktionalitet vil blive påvirket af denne opdatering.
Det er dog stadig muligt at bruge din smartphone til dine IFTTT-applets som IFTTT-medlem. For at udforske disse muligheder kan du besøge IFTTT.com
Hvad sker der med dine data?
Indsamlingen og behandlingen af personlige data administreres uafhængigt af begge parter gennem dine separate konti og med den respektive part. Ingen personlige data deles mellem TomTom og IFTTT.
Ingen af parterne opbevarer data, der modtages af din TomTom-enhed ved brug af en IFTTT-applet (f.eks. en adresse fra din Google kalender/kontakter). Adresser, der tidligere er blevet tilføjet til dine favoritter, kan administreres eller slettes direkte på din TomTom-enhed.
Vil du fuldstændigt stoppe med at bruge IFTTT? Du kan slette dine data på din IFTTT-profil med "slet min konto"-knappen eller gøre brug af din GDPR-ret til sletning og lave en formel anmodning direkte til IFTTT for at blive glemt. Før du sletter din konto, kan du eksportere dine IFTTT konto-data gennem din brugerprofil på IFTTT-hjemmesiden eller mobilappen. Læs mere om dette i IFTTT-fortrolighedspolitikken
Hvis du har købt en GO Premium eller en GO Supreme for mindre end to år siden, vil vi gerne tilbyde dig et abonnement på vores nye GO Navigation-app som tak for din loyalitet. For at gøre krav på dette tilbud eller stille eventuelle spørgsmål du har til dette, kontakt os