Med destinationsforudsigelse kan enheden lære dine daglige ruter, så den kan forudse, at du kører mod en hyppigt besøgt destination på et bestemt tidspunkt på dagen. For eksempel kan enheden lære, at du kører på arbejde om morgenen, hjem om aftenen og til sportsklubben på tirsdage og fredage. Destinationsforudsigelse betyder, at du ikke behøver at planlægge en rute til din destination, fordi enheden allerede ved, hvor du skal hen. Enheden planlægger automatisk ruten for dig.
Når enheden registrerer, at du kører til en hyppigt besøgt destination, kan den gøre en af følgende ting:
- Hvis enheden er sikker på, hvor du skal hen, vil den bede dig om at bekræfte det, f.eks. "På vej til arbejde?".
- Hvis enheden ikke er sikker på, hvor du skal hen, kan den vise dig en liste over dine gemte steder at vælge imellem.
Destinationen behøver ikke at være et af dine gemte steder, for at destinationsforudsigelse kan fungere. Destination kan måske bare være et sted, du besøger ofte. Hvis du vælger et gemt sted, f.eks. Hjem eller Arbejde, som destination, vil det hjælpe enheden med at lære hurtigere.
Hvis enheden ikke ved, hvor du skal hen, gør enheden ikke noget.
For at aktivere destinationsforudsigelse skal du vælge Indstillinger i hovedmenuen og derefter vælge Ruteplanlægning . Aktiver "Foreslå destinationer". Du kan altid slå destinationsforudsigelse fra.
Indlæring af dine daglige kørselsruter
Enheden har brug for noget tid til at lære dine ruter. Jo oftere du kører med enheden, desto hurtigere modtager du forudsigelser, og desto mere nøjagtige vil forudsigelserne være. Tænd for enheden, og brug den hver dag, så den kan lære dine ruter.
Bemærk : Enheden lærer kun dine ruter, når du ikke har planlagt en rute.
Brug af destinationsforudsigelse
Når enheden har lært dine ruter, vil den begynde at foreslå destinationer baseret på din aktuelle rute samt andre faktorer (f.eks. klokkeslæt).
Bemærk : Du vil kun få foreslået destination, når du ikke har planlagt en rute.
- Hvis enheden er sikker på, hvor du skal hen, vil den bede dig om at bekræfte det, f.eks. "På vej til arbejde?". Du har 12 sekunder til at vælge Ja eller Nej . Hvis du ikke træffer et valg, vælger enheden Ja . Hvis Ja vælges, vil enheden planlægge en rute til den forventede destination. Hvis Nej vælges, foretager enheden sig ikke noget.
- Hvis enheden ikke er sikker på, hvor du skal hen, viser den dig en liste over gemte steder, som du måske er på vej til. Vælg et sted fra listen, eller vælg Søg , og søg efter en destination.
Tip : Hvis enheden understøtter stemmestyring, og stemmestyring er aktiveret, kan du bruge det til at svare Ja eller Nej, eller til at vælge en destination. Hvis enheden spørger "Hvor vil du køre hen?", kan du vælge på en liste over gemte steder og nylige destinationer.
Datasamtykke og brugerindstillinger
For at bruge Destinationsforudsigelse skal du gemme dine rutedata på enheden. Din aftale om brug af Destinationsforudsigelse fungerer på følgende måder:
- Når du accepterer den, aktiveres Indlæring af ruter og Destinationsforudsigelse.
- Hvis du har accepteret, men senere trækker accepten tilbage, deaktiveres Destinationsforudsigelse, og databasen til Indlæring af ruter slettes.
Bemærk : Alle dine indlærte ruter vil blive slettet. Enheden skal lære ruterne igen, når du aktiverer Destinationsforudsigelse igen.
- Hvis du har accepteret, men derefter har deaktiveret Foreslå destinationer i Ruteplanlægning i menuen Indstillinger vil Destinationsforudsigelse være deaktiveret, men Indlæring af ruter vil stadig være aktiveret.