TomTom Sports-appen gør det muligt at overføre dine aktivitetsdata automatisk fra din TomTom Touch fitness-tracker til TomTom Sports Cloud ved hjælp af din smartphone. Du kan også automatisk uploade til en række andre websteder.
Følg disse trin for at parre din iOS-enhed med din fitness-tracker:
- Din fitness-tracker skal være sluttet til en strømkilde. Hvis du slutter den til din computer, skal du vente, til Sports Connect-appen på computeren er færdig med at opdatere enheden, før du fortsætter.
- Tryk på knappen på din fitness-tracker for at vække skærmen, stryg, til du ser ikonerne for Bluetooth® og smartphone, og tryk på knappen igen.
- Start Sports-appen, og tryk på Kom godt i gang .
- Tryk på armbåndet .
- Tryk på urets navn, når det vises.
- På din iOS-enhed skal du trykke på Par og derefter indtaste pinkoden, der vises på din fitness-tracker.
Enheden bør nu være parret. Klik her for instruktioner til fejlfinding, hvis du har problemer med at parre fitness-trackeren .
Hvis du åbner appen på telefonen, og den prøver at oprette forbindelse til fitness-trackeren, er det muligvis nødvendigt at vække fitness-trackeren ved at trykke på knappen.